Kreditrating
Dagsfrisk vare
Kreditinformation er en ferskvare. Forandringer kan ske hurtigt og vi opdaterer informationen dag-ligt. Desuden beregnes en aktuel kreditbedømmelse/kreditrating hver gang ny information kommer ind til os. Dette gør at du altid har dagsaktuel information og vurdering.
Hvordan beregnes vurderingen?
Mere end 2400 beslutningsregler ligger til grund for bedømmelsen. Friske opdateringer indhentes fra Erhvervs- & Selskabsstyrelsen, CVR-registreret m.m.. Dette kombineres med fakta om virksomhedens alder, ejere, ledelse, nuværende økonomi, økonomisk historik, nøgletal for branchen og mange andre fakta. Alt sammenstilles og analyseres.
Ratingmodellen anvender som udgangspunkt alle variabler, der har en informationsværdi mht. kreditværdighed. Samtidig er variablernes niveau-inddeling samt hvert enkelt udfald fastsat på baggrund af erfaringer og statistik.
Nogle af de hovedområder, der vurderes i ratingmodellen er:
Grunddata (Grundlagt år, juridiske forhold m.m.)
Ejerforhold (Virksomhedsform, moderselskab m.m.)
Økonommi (Seneste regnskab, nøgletal, m.m.)
Betalingserfaring (Kreditoranmærkninger, betalingshistorik m.m.)
Sker der ændringer i ovennævnte områder udregnes rating automatisk på ny.
Ratingsystemet er siden lanceringen i 1989 videreudviklet og kvalitetskontrol foretages løbende for at få højst mulige kvalitet og træfsikkerhed.
Læs om den nye forbedrede kreditrating her