Dette afsnit handler om følgende punkter:
- Identificere de virksomheder som du handler med
- Find nye potentielle kunder
- Hav samme information i salg og økonomi
Identificér dine kunder
At identificere de virksomheder, du handler med, betyder at have den juridisk korrekte information på sin kunde. Hvis uheldet er ude, og en situation opstår, hvor kunden ikke vil betale, vil man ofte forsøge at inddrive gælden via retten. Her kræves det, at man har helt korrekt juridisk information på kundeforholdet.
Når der registreres kunder i f.eks. salgssystemet gøres dette ofte ud fra det navn, som kunden oplyser. Det er ganske naturligt, men det indtastede navn kan være et kaldenavn eller dele af et juridisk navn og derfor ikke juridisk korrekt.
Det samme gælder, når man skal markedsføre sig overfor nye potentielle kunder. Det er vigtigt, at man i sin udvalgte målgruppe har de rette firmanavne, adresser osv., så man ved, hvem man har sendt til, og at det når frem. Hermed spares en del penge, da returpost er en dyr omkostning (spildt porto og materiale).
Find nye potentielle kunder
Når man skal finde nye potentielle kunder, er det en god idé at søge en målgruppe frem, som er potentiel for det, man skal sælge. Dette kan gøres på mange måder, og udvælgelseskriterier er vigtige. Jo mere gennemarbejdede disse er jo bedre målgruppe ender man op med og jo større sandsynlighed er der for salg. Download evt. eksempel på målgruppesøgningsskema her, som du kan bruge som udgangspunkt.
Hav samme information i Salg og Økonomi
For at sikre ensartet information i både salg og økonomi er det vigtigt med et godt samarbejde mellem disse to led. Hav adgang til samme information, når det gælder kundernes økonomiske formåen, stamdata osv. Det sparer både tid og penge og sikrer at man ikke kommer til at sende tilbud til eksisterende kunde, som kun var beregnet til nye kunder. Husk, at eksisterende kunder hader at blive behandlet som "nye potentielle kunder" !
Hos Soliditet kan vi hjælpe dig på alle områder. Eneste du skal gøre for at komme i gang er at kontakte os. Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig. Velkommen!